onsdag den 26. september 2012

Brænderøg igen igen

Vågner igen i tung luft af naboens brænderøg, som strømmer ind med den friske luft via genvexanlæget
Vejrudsigten siger fint vejr i dag, det betyder forhåbentlig at folk ikke har brug for varmen fra brændeovnen. Brug dog fjernvarmen!

fredag den 14. september 2012

Nu gør de oprør

Opløftende at plejepersonale endelig gør oprør over arbejdsbetingelserne! Sosuhjælperne har jo fingeren på pulsen, når det drejer sig om bedømmelsen af plejekrævendes behov.
Please, lyt til dem

søndag den 12. august 2012

Hotel Vejlefjord

Efter en arbejdsweekend, tilbragt i regi af Hotel Vejlefjord, er jeg blevet meget begejstret for dette sted. Smukke, smukke omgivelser og bygninger. Tager man en tur rundt indenfor, er der atmosfære, et strejf af herreværelse, gamle dage, hygge og meget mere.

onsdag den 8. august 2012

Blå himmel

Blå himmel med enkelte skyer - grå og hvide. Solen skinner på os kvinder - også på mænd og børn.

Vejret

I dag blev det så lidt køligere med den snart obligatoriske regn ind imellem sol, blæst og skyer.

Pia træder af.....

Dette blev så dagen hvor Pia Kjærsgaard varslede sin afgang fra formandsposten for Dansk Folkeparti.
Jeg betragter dette som en positiv meddelelse, da chancen for at udvikle et mere nuanceret  sprogbrug, når det drejer sig om indvandrere, måske vil være til stede. Der er de senere år opstået en forråelse af det danske sprog, specielt når det drejer sig om "de fremmede".
Skulle vi ikke gøre en indsats for at tale pænt til og om hinanden, uanset hvilket etnisk tilhørsforhold man har.
Det "bastante" sprogbrug fører efter min mening, ofte til angst og trods.
Pia K. er uden tvivl, som Claus Hjort har fremhævet i dag, et ordentligt og ærligt menneske, men sproget....Det kunne du have gjort bedre Pia....

mandag den 6. august 2012

I morges vågnede folk i Danmark og Sverige op til nyheden om jordskælv. Skælvet fandt sted i havet mellem Danmark og Sverige og målte 4,4 på Richterskalaen. Stort i vore lande!

torsdag den 14. juni 2012

Finurligt dansk sprog.

Jeg læste følgende på teksttv: Færre tog til lufthavnen. Først så jeg for mig en næsten mennesketom lufthavn, men men ved nærlæsning blev jeg klar over, at det drejede sig om aflyste tog til lufthavnen.
Ikke mærkeligt at det danske sprog er en svær størrelse.