lørdag den 4. september 2021

Lun begyndelse på september

 I dag er det søndag 5. september, og solen skinner som på en sommerdag. her er ca 20 grader lunt her kl. 8.42. - TVavisen melder nyt fra Afghanistan. Det handler mest om Taliban, og kampen for at overtage de sidste oprørsrester. - Jeg beundrer vore journalister, som befinder sig i dette krigsramte land, og modigt sørger for, at vi ved hvad der foregår.

Sygeplejerskernes strejke er jo ophørt efter regeringsindgrebet, men de kæmper stadig for ligelønnen, og ophør af tjenestemandsbegrebet.


lørdag den 2. januar 2021

 Nytårstalen 2020

 Alt i alt, en nydelig tale om året der gik - med Corona som følgesvend. - Mette Frederiksen fokuserede på det demokratiske samarbejde, i forhold til håndteringen af coronaen, og roste danskerne for at følge restriktionerne. -  Det ser imidlertid ud, som om regeringen ofte alene har taget beslutning om disse restriktioner og nedlukning af virksomheder , skoler mm, og derefter meddelt partiernes sundhedsordførere, hvad man har bestemt. - 

Mit råd for 2021, til statsministeren: inddrag, såvidt muligt, de andre partier og sundhedsmyndigheder i fremtidige beslutninger.

Mette Frederiksen har gjort det godt, har stået fast på sine beslutninger. Statsministeren har begået fejl i minksagen, det har hun erkendt, og så må man afvente hvad det ender ud i. Granskningskommisionen kommer på arbejde...



torsdag den 31. december 2020

 Snefald - skønt!




Mit lille juletræ, pyntet med sne 😍

Sneen falder

 Så kom sneen endelig. Ganske vist i våde klatter, som nok snart er væk igen, men den er her lige nu.


onsdag den 30. december 2020

 Så gik Støjberg.

Det blev dagen hvor Støjberg måtte stå af. Ellemann ønsker nemlig loyalitet af sin næstformand. Det passer ikke rigtig damen, som på trumpsk maner ville "dræne sumpen". Det udtalte hun ihvertfald på scenen ved traktorlandsmødet, hvor også traktordamen selv og Vanopslag uddelte ord til og om statsministeren.

Ellemann er vist et ordentligt menneske, i virkeligheden for ordentlig til at gebærde sig i den politiske andegryde.

I morgen er det årets sidste dag, mit ønske for det kommende nye år, deler jeg helt sikkert med alle. Det store ønske er, at vaccinen vil virke og give os livet tilbage.


lørdag den 26. december 2020

 Vaccinationsdag

Så blev det dagen for første vaccination mod Covid 19. - En dag, som for os alle i Danmark, bliver historisk. Første stik gives simultant i alle fem regioner, og gives til plejehjemsbeboere og frontpersonale. Den kommende tid vil vise hvor lang tid vaccinen vil dække. Vi må krydse fingre for at den vil have langtidsvirkning.